Energimærke
Vi er energikonsulenter, beskikket af Energistyrelsen til at udarbejde energimærker for bygninger med et etageareal på op til 500 m².
En energimærkning er en klassificering af ejendommens energibehov. Beregningsgrundlaget er uafhængigt af brugervaner. Med den forudsætning muliggør energimærkningen, at forskellige ejendomme kan sammenlignes på et objektivt grundlag.
Energimærket er lovpligtig ved salg af énfamiliehuse, fritids- og sommerhuse, rækkehuse, stuehuse til landbrugsejendome, flerfamiliehuse og kontorhuse. Bygninger under 60 m² er dog undtaget fra pligten til energimærkning.
I energimærkningen indgår en beskrivelse af isoleringstykkelser, vinduer og døre samt det varmeproducerende anlæg. Der gives forslag til energibesparende foranstaltninger. Ved de rentable, energibesparende foranstaltninger vurderes, hvor meget de skønnnes at koste og hvor mange år, tilbagebetalingen i form af de årlige besparelser skønnes at vare.
Det vand- og el-forbrugende udstyr vurderes og der beskrives forslag til eventuelle forbedringer.
Energimærke og -plan har en gyldighed på 5 år.
Formålet med energimærkningen er: "at fremme energi- og vandbesparelser og øge effektiviteten inden for al anvendelse af energi og vand i bygninger" jf. "Lov om fremme af energi- og vandbesparelser i bygninger", som trådte i kraft pr. 01.01.1997.
Sælgers oplysninger til energimærke
Hvis du skal have udarbejdet et energimærke har du mulighed for, at udskrive sælgers oplysninsskema herfra og udfylde mest muligt inden huseftersynet:
- Sælgers oplysningsskema om ejendommens energiforhold mm.
- Sælgers oplysningsskema om ejerlejlighedens energiforhold mm.
Priser for energimærke
Vi udarbejder energimærker til faste priser:
- For enfamiliehuse, rækkehuse sommerhuse og stuehuse ligger priserne under de vejledende priser. Der ydes rabat ved udførelse samtidig med tilstandsrapporten.
- For andre ejendomme aftales prisen.